Sådan lejer du en Randers bycykel

Du betjener brugen af en bycykel via din mobiltelefon. Følgende mobiltelefoner kan anvendes:

  • Mobiltelefoner med dansk abonnement
  • Mobiltelefoner med dansk taletidskort med en taletidsværdi på mindst 300 kr.
Har du en firmamobil eller anden blokeret mobil, som forhindrer dig at benytte betaling via mobilen, skal du i stedet benytte vores turistsystem og betale med kreditkort via din bank. Du skal ikke tilmelde dig nogen steder. Ved en bycykelstation sender du en sms med standerens nummer til 1944. Hvis der er mindst 300 kr. på din mobilkonto, åbner stativet, og du kan køre, så længe du vil.

Første halve time er gratis, herefter koster det 10 kr. pr. påbegyndt time.

Du kan stille cyklen fra dig i hvilken som helst bycykelstation. Du parkerer cyklen i en ledig stander, der lyser grønt. Når standeren lyser rødt, er cyklen automatisk låst. Du modtager en SMS som kvittering på indlevering af cyklen til din mobiltelefon.

Firmatelefon? Intet problem!

Har du firmatelefon kan du benytte vores turistsystem og betale med kreditkort i stedet for SMS.

LEJ EN BYCYKEL MED DIN MOBILTELEFON

Cykel-Station

Vælg en ledig cykel i en af standerne på stationen. Cyklen er låst, når den røde diode lyser.

Lås cyklen op

Send en SMS med standerens ID-nummer til telefonnummer 1944.
Systemet undersøger, om der er penge på din mobilkonto – er der det, låses cyklen op.

Klar til brug

Cyklen er låst op, når den grønne diode lyser.
Tag cyklen inden 15 sekunder – ellers låses den igen.
Du modtager desuden en kvittering via SMS.

Go’ Tur!

Benyt cyklen frit i hele Randers. Første halve time er gratis, herefter koster det 10 kr. pr. påbegyndt time.
Efterlad aldrig cyklen ulåst. Brug wirelåsen med den kode, du har modtaget sammen med SMS-kvitteringen for “Klar til brug”.

Aflevér cyklen på en bycykel-station

Parkér cyklen i en ledig stander.
Standeren er ledig, hvis den grønne diode lyser.

Lås cyklen i standeren

Kør cyklen helt ind i standeren. Systemet genkender cyklen og låser.
Cyklen er låst, når den røde diode lyser.
Du modtager desuden en kvittering via SMS.

Betjening

Bycykelsystemet betjenes ved hjælp af din mobiltelefon. Følgende mobiltelefoner kan anvendes:

Mobiltelefon med dansk abonnement

Mobiltelefon med dansk taletidskort med en taletidsværdi på mindst 300 kr. Danske taletidskort kan købes i kiosker og telebutikker.

Betaling

Betaling sker over mobilabonnement eller taletidskort.

Takst: Første ½ time gratis – herefter 10 kr. pr. påbegyndt time.

Det koster alm. SMS-takst pr. SMS plus lejeprisen.

Der er ingen fortrydelsesret.

Defekt cykel

Giv os gerne besked, hvis du opdager, at en cykel er defekt

Send en SMS til 1944 med cyklens ID-nummer og en kort beskrivelse af defekten.

SMS’en skal have formen: ’bike (mellemrum) ID-nummer (mellemrum) beskrivelse’.

Betingelser

Generelle betingelser for leje af bycykler:

  1. Føreren af cyklen skal altid overholde de danske færdselsregler.
  2. Det er cyklistens ansvar, at der er lys på cyklen.
  3. Inden cyklen benyttes, skal føreren undersøge, om cyklen er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand.
  4. Det anbefales, at føreren bærer cykelhjelm.
  5. Cyklen må kun låses med den tilhørende wirelås.
  6. Bliver cyklen væk i lejeperioden, skal lejeren betale en selvrisiko på kr. 500.
  7. Lejen er personlig, og cyklen må ikke overdrages til andre i lejeperioden.
  8. Det er ikke tilladt at være mere end én person på cyklen.
  9. Børn under 12 år må ikke benytte cyklerne.
  10. Cyklens maksimalbelastning er 120 kg.